Fordyb dig i:

mandag den 13. oktober 2014

Hæklede savlesmække

Jeg har produceret flere savlesmække. Denne gang hæklet i bomuld i stedet for syet.

Selvom det er hyggeligt at sy, må jeg bare se i øjnene at jeg bedre kan lide at hækle. Det falder mig lidt mere naturligt - og så involverer det ikke en maskine, blot garn og nål.

Opskriften blev til efterhånden som jeg lave savlesmækkene og er faktisk ret enkel, at gå til.

Har du lyst til, at lave en, så skriv en kommentar herunder med din mail, så skal jeg sende opskriften til dig.

Fortsat god dag herfra

 

lørdag den 11. oktober 2014

Håndklædet er kastet i ringen

Jeg har simpelthen givet op, jeg får ikke fat i det garn jeg mangler til mit harlequin tæppe, så nu er mine romber blevet konverteret til grydelapper!

Det var ikke ligefrem planen, men jeg er nu ganske godt tilfreds, med tilføjelsen til køkkenet.

Sélvom jeg godt kan ærge mig lidt over at tæppet ikke blev til noget. Men det er der ikke noget at gøre ved.

Fortsat god dag herfr

 

torsdag den 9. oktober 2014

Kalle Kålorm

Mit storstilede projekt med en kæmpe kålorm er afsluttet.

Og jeg synes han er SÅ sød!

Den endte med at blive 130 cm lang og ikke 260, som var den oprindelige plan, men det var simpelthen for bøvlet og kedeligt af sidde med i længere tid, så Kalle blev halveret.

Han har nu en fin størrelse alligevel.

 

Hvis du har lyst til at kaste dig ud i at lave en Kalle Kålorm, så har jeg skrevet opskriften ned og lagt den ind som billeder her: http://dutterier.blogspot.com/?m=1 

Fortsat god dag herfra

tirsdag den 7. oktober 2014

Flere smæk

Ja, det er altså savlesmække det bliver lavet her i huset.

5 stk. blev det til. 2 med bamse og kylling og 3 med biler.

De er lavet lige som den tidligere savlesmæk, med for og bagside i bomuld og så håndklæde i mellem.
De kommer til at kunne suge en liter savl, men er ret tykke.

Hvis jeg når at lave flere før Ham i hulen melder sin ankomst, tror jeg at jeg vil finde på noget andet at putte mellem de to lag bomuld. Men nu må vi se. Har du et bedre forslag tager jeg grene imod.

Fortsat god dag herfra

 

søndag den 5. oktober 2014

Jeg forsøger stadig.

Selvom det stadig giver mig sved på panden, har jeg ikke helt opgivet at sy.

Denne gang har jeg kastet mig over et noget lettere projekt, nemlig en savlesmæk.

Jeg lavede mønstret, ved at tegne efter en savlesmæk, jeg havde købt.

Den er lavet af to lag bomuld, med frotte imellem. Jeg tænkte, at det ikke var nok bare med to lag bomuld, at der skulle være noget til, suge savlen op ;-)

Det var ikke den store videnskab at lave den, men tittekanter bliver jeg altså aldrig venner med!

Jeg skal bestemt lave flere savlesmække, meeen jeg tror jeg dropper tittekanter på den andre.

Fortsat god dag herfra.

fredag den 3. oktober 2014

Og så til himmels!

Jeg har lavet en lille flyvemaskine, der kan matche mine luftskippere.

Den skal hænge over Tremmesengen, sammen med min samling af luftballoner.

Jeg har ikke hæklet den ud fra en opskrift, men bare prøvet mig frem. Alt i alt er jeg godt tilfreds.

Jeg tror det kommer til at se fint ud sammen med luftballonerne.

Luballonerne er blevet hængt op, som en prøve. Det er ikke fastlagt at det er sådan de skal hænge, men noget i den stil og så med flyveren, sammen med.

Jeg tror det bliver fint, hvad siger du?

Fortsat god dag herfra

 

onsdag den 1. oktober 2014

(For?) Høje ambitioner!

Jeg har planlagt endnu et storstilet hækleprojekt.

En kålorm der skal bruges som hygge sengerand til vores bedside crib.

Liggemålet i den lille tremmesengen er 260 cm, så målet er at Kalle Kålorm, skal kunne passe der i, så den skal jo også være 260 cm lang.

Det er virkelig et ambitiøst projekt og allerede nu har jeg lavet en exit plan, hvis jeg kører træt i projektet, nemlig, at der skal være en Kalle og en Klara Kålorm. På den måde kommer jeg ikke til at skulle sidde og kæmpe med et arbejde på 260 cm!!!

Kun to på 130 cm ;-)

Jeg har samlet alle mine "drengefarver" i min hæklekurv, så jeg har garnet til Kalle lige ved hånden. På den måde kan jeg, oven i at få lavet noget til Ham i Hulen, få ryddet op i mine garnrester -uden at kaste mig ud i endnu et tæppe, for tæpper har jeg efterhånden hæklet en del af.

Så er det bare at komme igang og krydse fingre for, at jeg når den inden den lille kommer til verden.

Fortsat god dag herfra