Fordyb dig i:

lørdag den 18. maj 2013

Præstationsangst....

Jeg er ved at gør klar til at skulle lave en lille bod på et marked
 - og jeg er ved at dø af skræk...
Er mine ting fine nok? Vil folk kunne lide dem?
Er priserne Ok?
Selvom der er rimelig lang tid til jeg skal af sted, MÅTTE jeg simpelthen sætte det hele op på spisebordet for at se hvordan det ser ud...



Jeg ved godt, at det nok liiige er i overkanten at holde en "generalprøve" for et lille marked, 
men jeg vil bare så gerne have at mine ting tager sig godt ud 
og at min bod udtrykker det jer grene vil have...
Jeg går nok lidt for meget op i det hehe...


Det jeg synes er aller sværest er at prissætte mine ting. Det er bare vildt svært.
Jeg har lidt lavet den regel, at jeg tager det dobbelte for tingene som det har kostet mig at lave dem.
Er det helt åndssvagt?
Puha.



Men jeg må jo bare prøve at holde mine nerver i ro og slå kold vand i blodet.

Mange sommerfugle og fortsat god dag herfra.

onsdag den 15. maj 2013

Et hundeliv

Der er blevet hæklet en lille hund.
fik lige besked om en lille ny pige i familien og så måtte jeg i gang med nålen.



Det skulle gå lidt hurtigt med at få lavet noget til den lille ny, da jeg var i Jylland i weekenden (hvor hunde også skulle afleveres) og jo skulle hjem igen, så jeg måtte vælge noget der var relativt enkelt at lave.
- Og det blev en lille hund med sløjfe.


Den lille spidssnuede hund har allerede nu fået nyt hjem, så jeg håber at den gjorde lykke.

Fortsat god dag herfra.

tirsdag den 14. maj 2013

Forelskelse og fortrydelse

Det er bestemt ikke kæresten som jeg fortryder.
Han er lige så dejlig som altid.
Tilgengæld har jeg lidt fortrudt et køb. Da jeg var i Netto i går forelskede jeg mig fuldstændig i det sødeste bomuld med sølv effekt og købte 9 smukke nøgler.



Da jeg kom hjem og lagde nøglerne fint op til fotografering,
var begejstringen også stadig stor og i lyset så det virkelig godt id med sølvsnorene. ..
Men så gik jeg igang...


Og så begyndte begejstringen at  dale.
Jeg synes måske at det er for grumset med den brune farve,
mellem de to rimelig sarte farver.
Man kan ikke rigtig se hjerterne ordentligt
og i det hele taget har jeg vist set mig ret gal på arbejdet.



Det skal gerne blive til et lille baby tæppe.
Og det bliver det også.
Jeg skal bare lige komme mig over min fortrydelse
og se i øjnene at jeg ikke orker at trævle det op og begynde forfra men en hvid som "mellem-farve".

Fortsat god dag herfra.


Ps. Det her er mit første indlæg
lavet på mobilen og det bliver også det sidste, for hold nu op
det har vært en kamp ;-)

søndag den 12. maj 2013

Den kom listende...

Selvom jeg egentlig gerne ville til at lave lidt andet en elefanter, kan jeg åbenbart ikke lade være og der kom endnu en lille elefant listened




Elefanten her er faktisk kun halv størrelse af dem jeg plejer at lave, 
så helt det samme er det ikke.
Og jeg kan sige at den faktisk også er ganske kær i miniature.

Jeg undskylder i øvrigt den dårlige billedkvalitet, 
kunne ikke lige vente til at der var lyst til at tage et godt billede.

Fortsat god dag herfra

fredag den 10. maj 2013

Så er det ikke så slemt...

Når man tager det hele med ud på et tæppe i haven, 
så er det faktisk ikke så slemt at ordne vasketøjet.



Og med godt selskab (katten Carlos) så går det faktisk som en leg. 


Fortsat godt forår herfra.

torsdag den 9. maj 2013

En bamse på vej..

Jeg har længe ville lave noget andet end kun elefanter 
og her i går gik jeg så i gang.


 Det er en lille "sovebamse" der er ved at tage form.
Meningen er selvfølgelig at den skal have arme og ben, men jeg kunne ikke vente med at vise den frem
(efter lang tids stilhed her på bloggen -Jeg beklager)


Jeg tror faktisk at den bliver ret sød til sidst.
Det er i øvrige mit hæklede sommertæppe den lille fyr ligger på...

Fortsat god forårs dag herfra...

tirsdag den 19. marts 2013

Den armne sprutte.

-Eller ingen arme ingen kage...
Uanset hvad jeg kalder indlægget her er problemet det samme.
Jeg kan simpelthen ikke få de %¤&¤%@§ (der bliver talt Haddock lige nu) arme til at sno sig ordentligt.
Jeg ved at jeg bare skal hækle lige ud og så tilbage igen, men det snor bare ikke ordentligt. 
Mon jeg hækler for løst eller for fast?
Jeg bruger bomulds gran på en nål nr. 3

Men altså sprutterne (og en lille vandmand) se sådan her ud uden armene.


Jeg har en veninde der højst sandsynligt føder for tidligt, 
så hun har bestilt et sprutte til den lille dreng.


Nu skal jeg bare have nogle arme på dem, ellers går ideen lidt af det.
Heldigvis skal jeg hjem til moar i påsken, hun er jo nærmest alvidende når det kommer til hækling og har lovet at hjælpe.


Fortsat god dag herfra.